SUND LIVSGLÆDE
– MIT LIVS VIGTIGSTE OPSKRIFT
»DET ER MIT STORE HÅB OG INDERLIGE ØNSKE, AT DENNE BOG OG MIN HISTORIE KAN VÆRE EN INSPIRATION
FOR DIG TIL AT FÅ FORTALT DIN EGEN HISTORIE, BÅDE TIL DIG SELV OG DINE KÆRE, OG DEREFTER VÆLGE EN NY
OG SUNDERE LIVSSTIL TIL MED DET ENE FORMÅL, AT DU BLIVER GLADERE OG MERE LYKKELIG.«
BLIV INSPIRERET LIGE HER
ANNES PIZZA – MIN YNDLINGS
DET SKAL DU BRUGE:
1 f.rdigk.bt fuldkornspizzadej
1 glas tomatsovs
4 skiver parmaskinke
2 skiver frisk ananas
1 pakke frisk mozzarella
Frisk basilikum
1 pakke hjertesalat
2 tomater
1/2 agurk
Citron
Salt og groft peber
SÅDAN GØR DU:
Smør tomatsovs på pizzaen, og fordel herpå skinke, ananas og mozzarella. Krydr med groft peber, og bag pizzaen ved 220 grader i 15 minutter. Top med frisk basilikum.
Bland salaten med tomat, agurk og citronsaft, og vend med lidt salt.
LAMMECHOPS MED STÅENDE RATATOUILLE
DET SKAL DU BRUGE:
6 lammekoteletter (eller en krone, s. sk.rer du dem selv)
2 fed hvidløg
Frisk timian
Salt og peber
1 squash
1 aubergine
2 tomater
1 dl olivenolie
1 majskolbe
SÅDAN GØR DU:
Brun kødet af på en pande i 3 minutter med 1 fed hakket hvidløg og timian, krydr med salt og peber, og steg det færdigt i ovnen i 6 minutter ved 170 grader.
Skær squash, tomater og aubergine i skiver, og læg dem i lag, så de står op i et rundt fad.
Kom salt, timian og 1 fed hakket hvidløg over sammen med olien.
Bag grøntsagerne i ovnen i 20 minutter ved 170 grader.
Skær majskernerne af kolberne, og vend dem på panden, hvor lammet blev stegt.
Tag en stribe af den st.ende ratatouille, sæt den på tallerkenen, kom kødet ved, drys med majs, og pynt med det, du har, evt. også lidt reven parmesan.
STREET FOOD MED DANSKE RØDDER
Du har fået fingrene i min nye kogebog, tak for det. Jeg har skrevet en del kogebøger, men ikke alt er, som det plejer denne gang. Det er ikke bare opskrifter, det er meget mere.
Jeg har i skrivende stund tabt mig 23 kilo, fra 121 til 98, og denne bog handler om, hvordan det er muligt, hvordan jeg har gjort det – og hvordan du også kan gøre det.
Der er fire skridt, der skal trædes. Første skridt er samtalen med dine kære. Det handler om at blive klar til projektet. Andet skridt er maden, at du kan leve sundere uden at være på en streng kur, du alligevel ikke kan overholde. Det er her, du får mine opskrifter. Tredje skridt er træningen, for hvis du er havnet omtrentligt, hvor jeg var, så må du også se at få gang i kroppen. Det fjerde og sidste skridt er fremtiden, eller troen på den, om man vil, og det er sådan set belønningen for at have taget de tre første skridt – du får en fremtid, du tør tro på og glæde dig til.
»Om du er tyk eller tynd, bare du er glad og bliver her og passer på mig – det vil jeg gerne have.
Jeg elsker dig, som du er.«
Sådan sagde min søde kone, Anne, i en hilsen til mig, da jeg medvirkede i programmet »Fem fede kokke« der kørte på TV2 Fri fra oktober 2019 til februar 2020. Et tv-program, hvor man samlede fem overvægtige og på alle måder usunde kokke og forsøgte at give dem indspark og mod på forandring, både mentalt og fysisk, med den knalddygtige Mark Abildhauge som kaptajn. Mere om ham senere. Lige der, mens jeg medvirkede i programmet, spillede de min kones hilsen for mig.
Fra det sekund, jeg hørte Annes ord, ændrede alt sig i mit sind, i min hjerne, i mit hjerte. Jeg græd. Jeg flækkede lige der på Enebærgården i Nordsjælland for rullende kameraer. Ja, du var måske en af dem, der så det, kære læser. Der var jeg, blandt kokke jeg ikke kendte, jeg var utryg og usikker, men alligevel var jeg meget klar over, hvad det var for et budskab, der blev sendt til mig; det handlede ikke om mig mere. Nu skulle det handle om min kone. Hvem er jeg, der bare æder og arbejder mig tyk og fed, får alle de sygdomme, der følger med den livsstil, og ikke finder tiden til at passe på hende, som altid har været der for mig? Hun har altid været solen i mit liv,
skulle min død være hendes skygge? Og forårsaget af noget så dumt som for meget mad og for meget arbejde? »Min død,« tænker du måske, »er det ikke lige lovlig dramatisk?« Nix. Det kan du læse mere om senere. Det var tæt på. Det var en fantastisk besked, at Anne elsker mig, som jeg er, tyk eller tynd, men sandheden var jo, at min overvægt og min livsstil var en reel trussel mod hendes ønske – at jeg skulle kunne være der for hende og passe på hende. Jeg blev vred. »Hvad fanden bilder du dig ind, Claus?« måtte jeg spørge mig selv. »Du elsker jo din Anne. Elsk dig selv også, og få livet tilbage. Nu. Din krop vil det, din hjerne vil det – men vil du?«
Det ville jeg, og den dag under tv-optagelserne mødte jeg min nye bedste ven – Mark. Mark var den coach og træner, der skulle hjælpe os fede kokke på vej mod et nyt liv. Med Annes særlige hilsen og med Marks hjælp, rådgivning og opbakning fandt jeg modet til at sætte alt ind på projektet. Jeg er den dag i dag evigt taknemlig for, at vores veje krydsede hinanden, og et venskab blev skabt. Uden det møde og det venskab ville denne bog aldrig have set dagens lys. Og min vægt ville have været
for opadgående, hvis jeg da havde været i live.
Køb bogen online og læs meget mere om mit livs vigtigste ændringer.